
Om
Mit navn er Christian Cramer Nielsen, og min interesse og passion for gaming og esport har fulgt mig hele livet. Jeg har skabt netværket af gaming- og esportseksperter for at fremme viden og kompetence, når vi snakker om gaming og esport. Gennem min opvækst har jeg spenderet utallige timer på at mestre og forstå computerspil og spillerne bag dem. Til daglig arbejder jeg med esport, og størstedelen af min tid går med at rådgive diverse organisationer, foreninger og institutioner omkring gaming og esport. Computerspilsekspert startede tilbage i 2017, hvor jeg skrev specialeafhandlingen ‘undervisning i e-sport – et sundhedsfremmende tiltag?” på Roskilde universitet. I kølvandet på dette studie, erfarede jeg manglen på nuanceret viden og forståelse for gaming og esport. I dag arbejder jeg og flere andre konsulenter på fuld tid med at kvalificere investeringer og aktiviteter, der har med gaming og esport at gøre. Hos Computerspilsekspert ser vi nemlig computerspil som et socialt, psykisk og fysisk læringsmedie. Den store drøm bag Computerspilsekspert er at udvikle og udbrede viden om gaming og esport, for derved at skabe de bedst tænkelige rammer for gamingens og esportens fremtid.